Da jeg for et år siden besluttede mig for, at få kørekort i en sen alder (27 år efter jeg kunne) kom jeg ved et uheld ind på Henriettes side. Dette ”uheld” har jeg aldrig fortrudt! Henriette har med mod, venlighed, forståelse, ja, nærmest ”moderlig” omsorg ført mig sikkert frem til, at kunne erhverve mit kørekort.
Der har været mange knaster, men uanset hvor håbløs og uduelig, jeg har været, så har Henriette fortsat med et ukueligt godt humør, og en venlig forståelse for en ældre herres manglende evner til at køre bil.
Alt har været tilrettelagt efter mine forudsætning og evner, og altid har man fået sine retfærdige ”skideballer” på den venligste og mest elegante måde.
Er der nogen, der har behov for en superdygtig, superforstående og ikke mindst superpædagogisk kørelærer, så vil de skyde sig selv i foden, hvis de ikke vælger Henriette og Henriettes Køreskole.
Jeg vil gerne udtrykke min tak til Henriette, og jeg giver hende mine bedste og varmeste anbefalinger!